Beskrivelse
Californien – USA’s førende vinområde
Californien er uden sammenligning den mest kendte af de stater, der producerer vin i USA. Det er også den stat, der tegner sig for den største produktion. Flertallet af de bedste vinområder i Californien ligger i de dale, der ligger tættest på det kølende Stillehav. Dal-åbningerne (”gates” på engelsk) suger de kølende briser ind i landet, efterhånden som temperaturen stiger. Blandt de berømteste ”gates” er The Golden Gate ved San Francisco, hvor både Napa og Sonoma Valley munder ud i Carneros området.
Chamisal Vineyards – første vinbrug i den kølige Edna Valley.
Chamisal vineyards blev grundlagt i 1973 af Gross familien og var den allerførste vinmark, der blev plantet i Californiens Edna Valley, der befinder sig omtrent halvvejs mellem San Francisco og Los Angeles, lige syd for Paso Robles. Chamisal er i dag ejet af Crimson Wine Group, der også kan bryste sig af ejendomme som Seghesio Family Vineyards i Sonoma Valley, Pine Ridge i Napa Valley og Archery Summit i Oregon.
Fokus på rig frugt og maksimal kvalitet
Druerne til denne Chardonnay er fra forskellige vinmarker i Monterey County, hvilket tilfører vinen en vidunderlig kompleksitet i frugten. Vinifikationen er klassisk burgundisk med gæring af hele klaser i egetræsfade for at øge kompleksiteten og frugtintensiteten.
Gæringen foregår med den naturligt forekommende gær, og vinen gennemgår malolaktisk gæring for at give ekstra cremet mundfylde. Druerne er fortrinsvis fra vinstokke, der stammer fra Wente-kloner, hvis kendetegn er duft og smag af tropiske frugter. Der indgår en mindre mængde druer fra forskellige Dijon-kloner, hvilket tilfører krydderier og sprød mineralitet. Undervejs i hele processen er der fokus på kvalitet og rigdom.
Chardonnay fra Californien, når det er bedst
En rig, fyldig og cremet Chardonnay med en saftig smag af sprøde og søde, røde æbler, moden pære og ananas. Den fyldige frugt er flot integreret med smagen af ristet eg og crème brûlée fra fadlagringen. Finishen er lang og harmonisk med en fin balance mellem en forfriskende syre og den fyldige tekstur. True CA-style!
Din Vinguide: 91 point