Beskrivelse
Sammen med 16 andre cru’er, befinder Lirac sig i toppen af hierarkiet i Rhône.
Appellationen er måske en af de mindre kendte, men det gør ikke vinene
dårligere, blot billigere.
Domaine Le Vieux Moulin er virkelig en vin der præsenterer ”value for money”.
Masser af smag, og stor anvendelighed til især klassiske danske kødretter.
Druerne – som er Grenache Noir og Cinsault – er dyrket på vingårdens marker
på Vallongue-plateauet. Vinifikationen er traditionel, og vinen lagres
efterfølgende i 12 måneder på det fine bundfald (lies fines).
Oplevelsen
Vinen har en meget dyb farve. Den er kraftfuld, kompleks med noter af modne
sorte frugter blandet med aromaer af krydderier og kirsebær. I munden kommer
de samme aromatiske noter som i næsen. En vin med en fin balance og fine og
silkebløde tanniner.