Beskrivelse
Fra 100 år gamle vinstokke og fra en fantastisk årgang kommer dette vidunder fra Hans-Christian Ambjerg, der bringer Maranges op på et helt nyt niveau. Det er Bourgogne når det er bedst og som på smukkeste vis forener elegance og intensitet.
I bouqueten finder man cigarkasse, blommer, svesker og lidt hindbær. Når man tager en tår overvældes man af fornemmelsen af vægtløs intensitet. Vinen føles let men smagsoplevelsen er lang og intens. Ribs, hindbær og lidt rød vingummi afløses af jordbær i midterpaletten og en finish med noter af lakrids. Fadlagringen er meget flot integreret i vinen. Vinen er ung men allerede yderst kompleks og venter man et par år bliver man utvivlsomt belønnet med nye lag af kompleksitet.
Den danske Winemaker Hans-Christian Ambjerg er kompromisløs i hans tilgang til vinproduktionen. Ud af det i forvejen meget lille udbytte fra de gamle stokke sorteres druerne 3 gange for kun at få det bedste af det bedste med. Der er ikke anvendt nogen former for sprøjtemidler, så produktionen er helt igennem økologisk uden dog at være certificeret. Herudover anvendes så lidt svovl, 20 mg, så vinen i realiteten hører under kategorien Naturvin!