EFTERÅRSPROGRAM * VINHUSET MØN

Hyggelige arrangementer hos vinhandleren med hhv. vin, spiritus og mad!
Alle aftenerne foregår i butikken, Storegade 46 i Stege.

 

Fredag 13/10, kl. 19.00Eksklusiv Bourgogneaften Pris 595 kr.

En smagning med de tre flotte årgange 2020, 2018 og 2015. Vi starter med hvidvine fra Macon og Meursault. Derefter bl.a. store rødvine som Chambolle-Musigny, Gevrey-Chambertin og Vosne-Romanée. Hurtig tilmelding tilrådes!
Inkl. en let anretning med brød, ost og charcuteri m.v.

Torsdag 19/10, kl. 19.00 Gin – og cocktails Pris 300 kr.

Smag hele ni forskellige danske og udenlandske gin med og uden tonic m.v., samt to skønne, ginbaserede cocktails. Ginekspert Bent Christensen er som altid klar med festlige anekdoter og interessante facts om ginens historie.

Fredag 20/10, kl. 19.00 New World Wines Pris 595 kr.

”Den nye verden” har så meget godt at byde på. Oplev flotte vine fra både Australien, Californien og Sydafrika. En klassisk Vinhus-aften med middag.
3 retters menu inkl. ost + 6 vine.

Lørdag 4/11, kl. 14.30-16.00 Stor V I N F E S T I V A L ! Pris 150 kr.

Vi genoptager traditionen for en stor efterårssmagning, og står klar med over 50 forskellige vine, portvin, spiritus m.v. Der vil som altid være mulighed for at gøre særligt gode køb. Smag dig fx frem til årets gode jule- og nytårsvin.

Fredag 17/11, kl. 19.00 Portvin Pris 325 kr.

Portvin har varmen og styrken til de lange vinteraftener. Det er også en drik med mange variationer, lige fra hvid til mørkerød. Mød dem hér!