Beskrivelse
Castello di Meleto – Chianti, Toscana, Italien
Rødvin – Sangiovese
Historisk slot i den bedste del af Chianti Classico
Det historiske Castello di Meleto knejser på en bakketop nær Gaiole in Chianti,
nordøst for Siena. Slottet nævnes første gang i 1269, hvor det tilhørte Chiantis
store Ricasoli familie. En cypres allé smyger sig op gennem vinmarkerne, som
befinder sig på de stejle skråninger, der fører op til slottet. Ricasoli familien
udbyggede og forskønnede ejendommen gennem århundreder, og tilføjede i det
15. århundrede det karakteristiske og imponerende cylindriske tårn, bygget for at
beskytte mod artilleri ild. Ejendommen tilhører i dag en velhavende schweizisk
familie, og intets spares for at fremstille vine, der realiserer det fantastiske
potentiale i de perfekt beliggende vinmarker.
Klassisk fremstilling med sans for detaljen
Castello di Meletos Chiantil Classico fremstilles af 90 % Sangiovese og 10 %
Merlot fra slottets San Piero og Casanova parceller, der befinder sig mellem 360
og 400 meter over havet. Sangiovese druerne håndhøstes i anden halvdel af
oktober, og Merlot druerne i sidste uge af september. Ved ankomsten til kældrene
afstilkes klaserne og druerne gæres på den naturlige gær i store tanke af eg.
Selve gæringen og den efterfølgende maceration på drueskindet varer typisk 15
dage.
Chianti Classico af tårnhøj kvalitet
Den unge vin lagres 12 måneder i 54 hl. botti af slovensk eg. Resultatet er en
usædvanligt helstøbt og intens Chianti Classico. Duften er kompleks med
mindelser om kirsebær og vanille. Smagen er fyldig, balanceret og intens med
mørke bær fulgt op af lidt krydderi, tobak og eg i finishen. Server til ovnbagte
kastanjer, vildt, lam og okse – gerne tilberedt som “simremad”.